JEG HADER TAL

Jeg er begyndt at studere økonomi. Ikke på den institutionelle universitets-agtige facon men som selvstudium.

Jeg har ingen læreplan. Ingen læseplan. Ingen klart defineret baggrundsforståelse. Ingen konkrete erfaringer med økonomien på videnskabelig eller praktisk basis. Ingenting.

Og alligevel går jeg til opgaven med krum hals. Så må vi se om den krumme hals brækker.

Jamen, hvorfor?! spørger du måske så.

Jo. Det er af helt lavpraktiske årsager jeg kaster mig over dette vanvittige projekt: Jeg har aldrig forstået penge, hvad penge er, hvorfor de fungerer som de gør, hvordan de cirkulerer og, ikke mindst, hvordan jeg tjener pengene selv.

Eller lad mig korrigere. Det sidste er nemlig ikke helt rigtigt. Jeg ved udmærket hvordan man, jeg, tjener penge. Jeg ved faktisk lige præcis, hvad det betyder, og hvad det indebærer.

Og jeg ved, at jeg ikke interesserer mig det fjerneste for at tjene penge. Faktisk er der intet, som jeg mindre vil i denne vide verden.

Så hvad er målet? Ikke at finde ud af, hvordan jeg tjener penge – men at finde ud af hvordan jeg får pengene til at tjene mig.

Og hvis du vil have noget, nogen, til at arbejde for dig, tjene dig, være din tjener… Ja, så må du jo lære noget, nogen at kende, så du kan overtale eller tvinge vedkommende så godt som du nu kan.

Og økonomi er jo lige præcis det: Den akkumulerede forståelse af, hvad penge er, og hvad penge gør. At kende økonomien er at kende pengene. På alle planer. At kende økonomien er at kende pengene.

Mit første og største problem i denne sammenhæng melder sig imidlertid før jeg overhovedet går i gang. For som de fleste ved, eller tror at de ved, så er penge jo først og fremmest noget man kan tælle, og som man kan regne med, og som eksisterer i større eller mindre summer i mange forskellige hhv. indbyrdes og uafhængige forhold.

Med andre ord: Penge er tal. Penge er matematik.

Og jeg hader tal, og skyr matematik som pesten.

Men… er projektet så ikke dødfødt? Eller er det nu også hele historien?

Ikke helt.

Historisk kommer termen økonomi af græsk: Oikonomia. Det har jeg læst. Og jeg har også læst, at oikonomia betyder husholdning.

Og selvom penge naturligvis figurerer i husholdningen, så er husholdning meget andet end måden, som pengene bliver brugt på. Uendeligt meget mere end hvad vi kan tælle og regne os frem og tilbage til.

For du kan jo kun have en husholdning, hvis du har Noget, dvs. et hus, at holde hus med. Og du kan rigtignok købe et hus for penge – men huset selv er ikke penge.

Jeg taler selvfølgelig figurativt. Økonomien hviler på Noget, der ikke selv er økonomi:

Husholdningen hviler på husstanden; samfundsøkonomien hviler på samfundet; nationaløkonomien hviler på nationen; verdensøkonomien hviler på verden; og så fremdeles.

Så min første spinkle ledetråd er derfor blevet: Hvordan kan Noget, hustanden, nationen, verden, (X), blive til økonomi, dvs. blive til Noget som vi tæller og regner med som penge?

Så må vi se, hvor langt den tråd løber, før jeg bliver tvunget til at kigge på tallene.

De forhadte tal!