VERDENS TILSTAND I

Når arbejdsdelingen og den deraf følgende vækstøkonomi traditionelt er blevet forlenet med nærmest antropomorfe, ’humanitære’ kvaliteter, skyldes det, at øget specialisering fremmer den mellemmenneskelige interdependens.

Den enkelte bliver mere afhængig af sine medmennesker, da det specialiserede arbejde implicerer en stadigt større fremmedhed overfor muligheden af, at leve af frugten af sit eget arbejde alene. Individet arbejder altså ikke direkte for at (over)leve, men for at tjene penge, som han kan bruge på at købe ting, som andre individer har produceret for ham. Og så (over)lever han.

Det enkelte menneske arbejder med andre ord for at yde sit eget lille bidrag til den store samfundspulje, og det er samfundspuljen af goder og tjenester, der understøtter individets selvopretholdelse.

Idéen om international frihandel er den ultimative logiske konsekvens af denne tanke.

Frihandelsidealet er i sin essens arbejdsdeling på global skala. De enkelte samfund specialiserer sig inden for de erhverv, hvor de viser sig mest konkurrencedygtige, og den verdensomspændende produktion af goder og tjenester tænkes således optimeret maksimalt. Det er den forholdsvis simple tanke bag.

Når vi taler om, at vi lever i globaliseringens tidsalder, er det basalt set ovenstående vi taler om.

Samfundspuljen er blevet opgraderet til en verdenspulje, og de internationale samfund befinder sig således i et komplekst spind af gensidig afhængighed, der på stor skala er analogt til det forhold, som individet står i til samfundet på lille skala.

Den verdensomspændende handel udgør den ultimative grænse for markedsbegrebet:

Det globale marked er markedet i sin mest abstrakte og svært begribelige inkarnation, da kloden som bekendt rummer alt tilgængeligt rum og alle tidspunkter på døgnet simultant og aktuelt – hvilket ikke lader sig skelne logisk fra en total ophævelse af ethvert rum- og tidsbegreb som sådan fraset det allermest teoretiske og abstrakte (dvs. at rum er position; og at tid er succession).

Det globale marked er med andre ord et marked, der qua sin definition ikke lader sig fastholde som værende først og fremmest lokaliserbart i et helt konkret spatio-temporalt kontinuum.

Det er ikke ét sted, der driver markedet - og det er ikke ét forløb, der entydigt definerer udviklingsgangen.

Selvom det globale marked kan lyde som en teoretisk konstruktion er målet med ’Idiot Økonom’ imidlertid ikke at holde sig på det strengt teoretiske plan.

Og det der paradoksalt gør det globale marked endog endnu mere ubegribeligt end den blotte idé om en – principielt – alt-omfattende handelsplads er da også, at der faktisk sker helt konkrete ting på det globale marked.

Faktisk i en sådan grad, at stort set alle 8 milliarder+ menneskelige skæbner på planeten er implicerede i markedets konsekvenser på den ene eller den anden måde.

Selvom idéen om det globale marked altså er utroligt abstrakt, så er konsekvenserne af handlen på det globale marked, og de begivenheder der påvirker handlens gang, uimodsigeligt virkelige. Og disse konsekvenser manifesterer sig helt ned i individets dagligdag, selvom de sjældent bliver begrebet eller forstået som sådanne i livet, som vi lever det in medias res.

Er dette så en god eller en dårlig ting? Tjoh...

Globaliseringen som realitet lærer os på alle måder, at en forøget mellemmenneskelig afhængighed ikke nødvendigvis medfører en større mellemmenneskelig samhørighed.

Gensidig afhængighed kan jo også bruges strategisk som pressions- og/eller manipulationsmiddel, og som basis for – mere eller mindre kynisk – spekulation i optimering af egennytte på andres bekostning.

'Jeg har noget, som du gerne vil have. Men hvis jeg skal give dig det, skal du gøre det her for mig'.

Alle former for gensidig menneskelig afhængighed kan jo i princippet korrumperes.

Selvom vi i reglen er vant til at regne det menneskelige fællesskab for en god ting, er der nemlig intet til hinder for, at en fællesskabskonstellation kan udvikle sig i en usund retning. Tænk blot på familiemønstre, der er præget af én eller flere narcissistiske eller sociopatiske elementer. Eller traumatiske begivenheder for den sags skyld.

Nogle gange går tingene skævt. Det er en iboende risiko, kan man sige.

Dertil kommer at konsekvenserne af globaliseringens stadigt større indfiltring af menneskeheden i en fælles skæbne er umådeligt vanskelige at gennemskue. Der sker mange – og meget betydningsfulde – ting på det globale marked, der påvirker verdensbefolkningens hverdag på et utal af måder, men i hovedreglen lægger individet ikke mærke til dem, med mindre at konsekvenserne er meget drastiske:

At man pludselig befinder sig midt i en krig, f.eks.. Eller som modtagerland for en folkevandring.

Jeg postulerer ingenlunde at have noget, der minder om definitiv indsigt i det globale marked. Det tror jeg vitterligt ikke, at der er nogen, der har.

Alligevel er det sikkert og vist, at der er nogle, der ved mere end andre.

Én af de bærende ambitioner bag mine økonomiske selvstudier er at finde ud af noget mere på egen hånd. Men det må uundgåeligt ske igennem andre, for man må jo nærme sig området via de kilder, der er umiddelbart tilgængelige, og så vidt muligt forsøge at danne sig et indledende overblik derfra.

Der er ingen anden vej.

Der er mulighed for at lære meget. Og også for at tage rigtig meget fejl. Det er risikoen man løber.

Men jeg forsøger mig alligevel. 'Det gode' ved økonomien er jo, at den faktiske udvikling ultimativt vil vise, om éns forståelse er på rette spor eller ej.

I det næste indlæg vil jeg derfor indledningsvis opliste en række af de historier, der helt umiddelbart har gjort indtryk på mig via medierne, og som jeg umiddelbart kan se nogle globale perspektiver i, og prøve at fremstille dem kort på den måde, som jeg forstår dem for nuværende.