Idiot Økonom

Tro mod bloggens navn formåede jeg i sidste indlæg at lave to idiotiske fejl.  1. Jeg forvekslede den Europæiske Central Bank (ECB) med den Internationale Valutafond (IMF). Christine Lagarde er tidligere formand for IMF og nuværende formand for ECB.  2. Jeg kom til at kalde den netop afgåede formand for ECB for Marco Draghi selvom han i virkeligheden hedder Mario Draghi (der klinger lidt mere af super Nintendo blikkenslager end latino lover). Så bare for at få alle navne på det rene: Mario Draghi er den netop afgåede formand for den Europæiske Centralbank, og Christine Lagarde, tidligere formand for den Internationale Valutafond, har afløst ham. Disse navneforvekslinger påvirker imidlertid ikke det substantielle indhold af mine observationer, der så vidt jeg kan forstå er meget rigtige i grove træk: Nemlig at den ECB som Lagarde overtager fra Draghi er præget af en pengepolitik og –praksis, der er blevet ført med ét suverænt overordnet formål gennem de sidste...

Nå – nu er vi nået til det frygtindgydende punkt i ’Idiot Økonom’s historie, hvor jeg for første gang vil vove pelsen og prøve at opsummere et par historier, der efter min ydmyg lægmandsopfattelse forekommer at være af stor økonomisk betydning på nuværende tidspunkt. Jeg angiver ikke nogen kilder, fordi pointen er at danne et billede af min egen (ukomplette) forståelse, som den tager sig ud lige nu og her. Jeg har med alt sandsynlighed misforstået en hel masse, men måske har jeg også forstået noget. Hvem ved? Med ovenstående in mente, og forbeholdet om at dette ikke er en præsentation af Sandheden™ - men blot min beskedne indsigt (eller mangel på samme) i de nævnte emner som den tager sig ud på nuværende tidspunkt, vil jeg bare hoppe ud i det – without further ado. Saudi Aramcos delvise privatisering. Saudi Aramco er verdens største virksomhed, og de står overfor at blive åbnet op som aktieselskab. Saudi Aramco er et olieselskab. Selskabet er indtil videre under...

Når arbejdsdelingen og den deraf følgende vækstøkonomi traditionelt er blevet forlenet med nærmest antropomorfe, ’humanitære’ kvaliteter, skyldes det, at øget specialisering fremmer den mellemmenneskelige interdependens. Den enkelte bliver mere afhængig af sine medmennesker, da det specialiserede arbejde implicerer en stadigt større fremmedhed overfor muligheden af, at leve af frugten af sit eget arbejde alene. Individet arbejder altså ikke direkte for at (over)leve, men for at tjene penge, som han kan bruge på at købe ting, som andre individer har produceret for ham. Og så (over)lever han. Det enkelte menneske arbejder med andre ord for at yde sit eget lille bidrag til den store samfundspulje, og det er samfundspuljen af goder og tjenester, der understøtter individets selvopretholdelse. Idéen om international frihandel er den ultimative logiske konsekvens af denne tanke. Frihandelsidealet er i sin essens arbejdsdeling på global skala. De enkelte samfund specialiserer sig i...